Dagen er Sveriges største kristne dagblad.
Linköping-selskab fortsætter sin vækst – indgår aftale med yderligere tre dagblade
Dagsavisen.
De to norske dagblade Klassekampen og Dagsavisen samt den svenske avis Dagen vælger produktionsværktøj fra det svenske selskab Roxen fra Linköping. Tidligere på foråret skrev Roxen desuden aftale med The Philadelphia Inquirer, en af USA’s førende morgenaviser.
Klassekampen og Dagsavisen er begge landsdækkende norske dagblade, og Dagen er Sveriges største kristne dagblad. Nu skifter de alle til Roxen Editorial Portal, en moderne cloudbaseret tjeneste, som muliggør effektiv printproduktion integreret med avisens onlinesystem.
– Med Roxen Editorial Portal har avisredaktionen fuldstændig kontrol over layout og kvalitet, men slipper manuel håndtering takket være automatiserede skabeloner. Hele systemet er desuden cloudbaseret og integreret med kundens digitale platform, siger Per Östlund, administrerende direktør hos Roxen.
Moderne papiravisproduktion
Roxens grundlægger skabte den første svenske webside allerede i 1993 og har siden da udviklet digitale publiceringsplatforme til kunder over hele verden. Roxen har i flere år fokuseret helt på sin cloudbaserede tjeneste til effektiv og integreret papiravisproduktion.
– Papiravisen er stadig vigtig for at skabe indtægter og for varemærket, hvilket dokumenteres af tilstrømningen af nye kunder, som tidligere har moderniseret deres onlineplatform, men nu har indset, at det er på høje tid at integrere printproduktionen, siger Per Östlund.
– Når vi nu har fokuseret på udvikling af en innovativ tjeneste til netop print i samarbejde med nogle store mediehuse, så har vi kunnet kapitalisere på vores lange historie inden for udvikling af produktions- og publiceringsværktøjer til mediebranchen og specialisere os i moderne og effektiv avisproduktion, siger Per Östlund.